Obs. Forms: 2 larþeow, -þeaw, -þeu, -þeau, -þaw, 2–3 larðew, 3 lorðeau, -ðeu, -ðew, -þeaw. [repr. OE. *lárþéow (f. lár teaching, LORE sb.1 + þéow slave), presumed earlier form of láréow LAREW.] A teacher, preceptor, instructor.

1

c. 1160.  Hatton Gosp., John i. 38. Rabbi þæt ys ʓecweðen & ʓe-reaht larðeow [c. 1000 lareow].

2

c. 1175.  Lamb. Hom., 117. He [þe biscop] godes budel is and to larþeawe iset þan leawede folke.

3

c. 1200.  Trin. Coll. Hom., 7. Þe lauerd sainte powel is heued lorðeau of alle holie chirechen.

4

a. 1250.  Prov. Ælfred, 105, in O. E. Misc., 108. Þe mon þe on his youhþe yeorne leorneþ wit and wisdom … he may beon on elde wenliche lorþeu.

5