a. Also unseete. Obs. [UN-1 7. Cf. SETE a. and UNSETY a.]

1

  1.  Unbecoming, improper; bad.

2

a. 1310.  in Wright, Lyric P., viii. 31. For-thi on molde y waxe mot, that y sawes have seid un-sete. Ibid., xv. 49. Gabbes, les, ant luthere lore, sunnes bueth un-sete.

3

c. 1325.  Body & Soul, in Map’s Poems (Camden), 342. A! thou foule flesch, unseete, Ful of falsnesse.

4

  2.  Unpleasant; painful.

5

a. 1310.  in Wright, Lyric P., iv. 23. That i telle a povre play, that furst is feir ant seththe un-sete.

6

c. 1320.  Sir Tristr., 1238. His bon brast vnder skinne, His sorwe was vnsete.

7

  3.  Unwholesome. (Cf. UNSETY a.)

8

  4.  in Archiv Stud. neu. Spr., LXXXI. 319. Þe watures bitter and vnseete were ymad boþe gode and swete.

9

1387.  Trevisa, Higden, IV. 11. His frendes trowede þat unsete mete þat he hadde i-ete at soper was cause of his siknesse.

10

  4.  Of persons: Ill-disposed; dissatisfied or discontented.

11

a. 1310.  in Wright, Lyric P., xii. 43. This mon that Matheu ȝef A peny that wes so bref; this frely folk unsete, ȝet he ȝyrnden more.

12