† To-rese v.¹

Obs. [ME. to-ræsen, -reasen, -resen, f. TO-² + ræsen, OE. rǽsan to rush, RESE v.¹] intr. To make a violent assault or attack.

c. 1205.  Lay., 18682. Ofte heo to-ræsden [c. 1275 hii to-resde]. Ibid., 26813. Bruttes heom to-ræsden. Ibid., 26964. Romleoden ræsden to [c. 1275 to-reasde].