v. Obs. [OE. toféran, f. TO-2 + féran, FERE v.1] intr. = prec.

1

c. 1000.  Ælfric, Hom., I. 22. Hi ða ʓeswicon þære ʓetimbrunge, and toferdon ʓeond ealne middanʓeard.

2

c. 1175.  Lamb. Hom., 93. Ða apostoli siððan er þon þet heo to-ferden isetten iacob … on cristes setl [MS. selt].

3