Obs. rare. In 5 tymberer, tymbrer. [f. TIMBRE v.1 + -ER1.] A timbrel-player.

1

c. 1425.  St. Eliz. of Spalbeck, in Anglia, VIII. 109/29. Þis newe tymbrer settiþ her flesche for an harpe, and hir chekys for a tymber.

2

c. 1425.  St. Mary of Oignies, II. v. ibid., 166/22. She, þat ȝonge tymberer, hadde strecchyd hir body, and dryed hit as by-twix two trees of þe crosse.

3