Obs. Forms: 1 beamere, bemere, bymere, 2–3 bemare. [f. BEME v. or sb. + -ER1.] A trumpeter.

1

c. 950.  Lindisf. Gosp., Matt. ix. 23. And ʓesæh beameres [Rushw. piperas, Ags. hwistleras] mænende.

2

c. 1000.  Ælfric, Gloss., in Wr.-Wülcker, Voc., 190. Býmere, salpista.

3

a. 1225.  Ancr. R., 210. Þe prude beoð his bemares.

4