Obs. In 1 lǽnend, 4 Kent. lynend. [Substantival use of OE. pres. pple. of lǽnan (see LEND v.2).] A lender, usurer.
a. 1000. Ags. Voc., in Wr.-Wülcker, 237/40. Fenerator,
lænend, uel strude.
1340. Ayenb., 35. Þer byeþ zeue manere gaueleres: lenynde þat leneþ zeluer uor oþren [etc.].