a. Obs. rare. [OE. lætrǽde, f. læt LATE a. + rǽd counsel, REDE.] Slow, tardy.
c. 897. K. Ælfred, Gregorys Past., xx. 148. Oft mon bið swiðe wandiʓende æt ælcum weorce & swiðe lætræde.
c. 1386. Chaucer, Pars. T., ¶ 644. Whan a man is so latrede [v.rr. laterede, latred, lattred] or tarying er he wil torne to god.