v. Obs. [OE. forweorpan, f. FOR- pref.1 + weorpan, WARP v., to throw.] trans. To cast away, cast off, reject.
Beowulf (Gr.), 2864.
| Þæt la mæȝ secȝan, se þe wyle soð sprecan | |
| þæt he ȝenunȝa ȝuðȝewædu | |
| wraðe forwurpe! |
c. 1175. Lamb. Hom., 105. God nele þet we beon gredie ȝitseras, ne ec for weorld ȝelpe forworpan ure ehtan.
c. 1220. Bestiary, 345.
| Forwerpen pride euril[c] del, | |
| so hert doð hise hornes. |
a. 1225. Ancr. R., 150. Al so god dede þet wule adeaden forworpeð hire rinde, þet is, unheleð hire.
a. 1300. E. E. Psalter, l. 12 [li. 11].
| Ne forwerpe me fra face of þe, | |
| And þi hali gaste bere noght fra me. |