v. Obs. [OE. forsynȝian weak vb., f. FOR- pref.1 + synȝian: see SIN v.] In pa. pple., Ruined by sin, burdened with sin.
a. 1000. Laws of Edgar, Of Penitents, § 12. Ne wurð æniȝ man on worlde swa swiðe forsynȝad, þe he.
c. 1175. Lamb. Hom., 95. He demað stiðne dom þam forsuneȝede.
c. 1200. Trin. Coll. Hom., 187. To freurende þo forsineȝede.