v. Obs. [OE. forsynȝian weak vb., f. FOR- pref.1 + synȝian: see SIN v.] In pa. pple., Ruined by sin, burdened with sin.

1

a. 1000.  Laws of Edgar, Of Penitents, § 12. Ne wurð æniȝ man on worlde swa swiðe forsynȝad, þe he.

2

c. 1175.  Lamb. Hom., 95. He demað stiðne dom þam forsuneȝede.

3

c. 1200.  Trin. Coll. Hom., 187. To freurende þo forsineȝede.

4