Obs. In 3–5 fordede. [f. FOR prep. + DEED.] A deed done on behalf of some one; a benefit, favor.

1

a. 1225.  Ancr. R., 394. Neuer uere swuch fordede ne dude uor his owune uere.

2

c. 1350.  Will. Palerne, 5181.

        King william þe king · of spayne þonkes
Of al þe faire fordede · þat he hade for hem wrouȝt.

3

c. 1460.  Towneley Myst., 317.

        When had thou nede of oure fordede?
  when did we alle this dede for the?

4