Obs. In 35 fordede. [f. FOR prep. + DEED.] A deed done on behalf of some one; a benefit, favor.
a. 1225. Ancr. R., 394. Neuer uere swuch fordede ne dude uor his owune uere.
c. 1350. Will. Palerne, 5181.
King william þe king · of spayne þonkes | |
Of al þe faire fordede · þat he hade for hem wrouȝt. |
c. 1460. Towneley Myst., 317.
When had thou nede of oure fordede? | |
when did we alle this dede for the? |