v. Obs.; also 3 avele. [a. ON. afl-a.] To gain, get, earn.

1

c. 1200.  Trin. Coll. Hom., 159. His mede shal ben þanne garked alse hit beoð here aueled. Ibid. [They] auelen · þat men hem blescen.

2

c. 1200.  Ormul., 7903. Forr cnapechild iss afledd wel Affterr weppmanne kinde.

3