v. Obs. Also 3–4 yvelle. [OE. ʓefyllan, -fiellan: see Y- 3 c and FELL v.] trans. To strike down, fell. Also Yfelled pa. pple.

1

c. 893.  Ælfred, Oros., IV. vi. § 7. Þa hio [sc. seo nædre] ʓefylled wæs.

2

971.  Blickl. Hom., 221. Ða wolde he Sanctus Martinus … ðæt gyld abrecan & ʓefyllan.

3

c. 1205.  Lay., 14838. We heom habbeoð iflemed … & mid wepnen ifelled.

4

a. 1300.  K. Horn, 58. Hy smyten vnder schelde Þat sume hit yfelde.

5

13[?].  K. Alis. 3363 (Laud MS.). Wiþ dynt of spere þou were yfeld.

6

a. 1400.  Octouian, 1525. Syx baners were y-feld.

7