Obs. Forms: 3 wod(h)ed, 4 wod(e)hede. [f. WOOD a. + -hede, -HEAD.] Madness, extreme folly.

1

c. 1250.  Gen. & Ex., 533. Wimmen … swilc woded wenten on, Golhed hunkinde he gunnen don. Ibid., 3539. Swilc wod-hed ðis folc cam on, Ðat he seiden to aaraon, ‘Mac vs godes foren us to gon.’

2

1303.  R. Brunne, Handl. Synne, 9017. Twelue folys a karolle dyȝt; Yn wodehed, as hyt were yn cuntek.

3

1340.  Ayenb., 18. Þe oþer ontreuþe þet comþ of prede is wodhede.

4