v. Obs. Forms: 1–2 abeódan, 3–4 abede(n. Pa. t. I abeád, 3 abed, 4 abode. Pa. pple. aboden. [f. a- a way, back, + beód-an to announce: see BEDE v.] To announce, deliver (a message).

1

c. 885.  K. Ælfred, Oros., IV. vi. Ðæt he wolde ðæt ærende abeodan.

2

1205.  Layamon, 4423. Þa spec Brennus, and his ærnde abed.

3

c. 1380.  Sir Ferumb., 1540. Me selue þy message y wil abede. Ibid., 1780. Y schal be þe furste of alle: þat our message schal a-bede. Ibid., 1924. He comeþ by-fore þe Amyrel: & ys message abed him bere. Ibid., 1985. Hure message þay abode dispitously: & schamede me ful sore.

4